Lokaldysten 2026.

Sørvad går, løber og cykler mod nabobyerne i Lokaldysten
Søndag den 7. juni klokken 10 – 12 afholder Sørvad Lokaldysten for alle byens borgere. Her gælder det om at gå, løbe og cykle så mange kilometer som muligt i konkurrence mod de andre deltagende lokalsamfund i Herning kommune.
Snør vandreskoene, hop i løbetøjet eller pump luft i dækkene og sæt kursen mod et stærkere sammenhold og titlen som Herning kommunes mest aktive lokalsamfund.

Sidste år vandt Sørvad konkurrencen om sammenlagt at bevæge sig flest kilometer. Det håber vi at vi kan gentage. Til gengæld vandt Vind konkurrencen om at bevæge sig flest kilometer pr. indbygger. Skal vi vinde den konkurrence også, så kræver det at alle kommer ned og deltager. Skriv det allerede nu i jeres kalender. I kan se mere i nedenstående billeder.

Lokaldysten er en konkurrence, hvor lokalsamfund kæmper om titlen som det mest aktive i kommunen. Lokaldysten afholdes lokalt i de deltagende byer, og alle borgere kan være med på enten gåben, i løbesko eller på cykel.
Det foregår på korte rundstrækninger, og om du tager én, to eller ti runder er helt op til dig. Du kan også springe til og fra undervejs. Så gælder det ellers bare om tilsammen at tilbagelægge flest mulige kilometer på de to timer, som dysten varer.

Felt