Svømning

Svømning i Vinding Ungdoms- og Idrætsforening

Vinding Ungdoms- og Idrætsforenings svømmeudvalg tilbyder svømning, motion og leg både sommer og vinter.

Om sommeren foregår aktiviteterne i Sørvad svømmebad, der uanset vejret er opvarmet til mellem 26 og 28 grader. Her undervises i svømning for børn og der er mulighed for motionssvømning og vandgymnastik for voksne.

Om vinteren foregår aktiviteterne i Vildbjerg svømmehal. Her er der masser af mulighed for sjov og leg for hele familien. Du kan benytte det store svømmebassin, varmtvandsbassin (34 grader), rutsjebane, spabad og sauna. Til voksensvømning kan du svømme selvstændigt og/eller deltage i vandgymnastik. Her kan du også benytte alle svømmehallens faciliteter.

Tilmeld dig til Svømning

Tryk her og tilmeld dig 

Nyt fra svømmeafdelingen

VINTERSVØMNING 2023-2024 I VUIF

FAMILIESVØMNING er en unik mulighed, for at hele familien kan deltage i en aktivitet sammen. Hele svømmehallen kan benyttes både det store bassin og den varme afdeling med boblebad og rutsjebane.

STED: Vildbjerg svømmehal

TID: mandage kl. 1830 – 1930. Start den 25-9 2023 slut den 25-3 2024

 

VOKSENSVØMNING hvor der både er mulighed for at motionssvømme i det store bassin og deltage i vandgymnastik med instruktør i det varme bassin.

STED: Vildbjerg svømmehal

TID: mandage 1930-2030. Start den 25-9 2023 slut den 25-3 2024

Svømme udvalget

Informationer

Formål

Svømmeudvalget ønsker at tilbyde adgang til svømning, således at børn og voksne har mulighed for at få sig rørt i dette fantastiske element samt kan blive fortrolig med vandet.

Forventninger

Vi ønsker at tilbyde adgang til svømning, således at børn og voksne har mulighed for at få sig rørt i dette fantastiske element og kan blive fortrolig med det. Vi tilbyder også svømmeundervisning for børn, for på den måde kan vi være med til at øge badesikkerheden i Danmark, hvor der findes mere end 7.300 km kyststrækninger.

Vi forventer at alle der deltager i svømning under VUIF overholder lokale regler og opfører sig ansvarsfuld med respekt for andre, herunder også hjælper små som store, som måtte have brug for det i vandet.

Sikkerhed hos Vinding Ungdoms- og Idrætsforening

Sikkerhed er for Vinding Ungdoms- & Idrætsforening utrolig vigtigt. Derfor er samtlige trænere og hjælpetrænere hvert år på førstehjælpekursus samt på kursus i brugen af hjertestarter – uanset alder! Dette gør, at alle vores trænere og hjælpetrænere har en mulighed for at reagere korrekt ved et uheld. Derudover skal alle trænere, der har ansvaret for et hold gå op til en årlig Livredderprøve. Først når prøven er gennemført kan træneren undervise et hold sammen med en hjælpetræner. Vi som svømmeudvalg stiller som krav at lige meget, hvilket hold, der er i svømmebadet, så skal der altid være en livredderuddannet træner som ansvarlig for holdet! Dette gør, at vi altid giver vores medlemmer den bedst tænkelig sikkerhed!

Af sikkerhedsmæssige årsager har Vinding Ungdoms- & Idrætsforening gjort følgende tiltag:

  • Sikret at en hjertestarter er tilgængelig ved hallen, og at vores personale er uddannet i at bruge den.
  • Sikret at en ilt-kuffert er tilgængelig ved svømmebadet, og at vores personale er uddannet til at bruge den.
  • Sikret at der altid er en førstehjælpstaske til rådighed, og at vores personale er uddannet til at bruge indholdet.
  • Sikret at alle vores trænere og hjælpetrænere er uddannet i førstehjælp, brugen af hjertestartere samt i brugen af ilt-kufferter.
  • Sikret at vores svømmepersonale er trænet til altid at bevare roen og have overblikket, samt stoppe ulykker inden de sker.
  • At der altid er en træner på kanten samt en hjælpetræner i vandet på alle vores hold.

Har du yderligere spørgsmål til sikkerheden i forbindelse med svømmeaktiviteter i Vinding Ungdoms- & Idrætsforening, er du velkommen til at kontakte formand Elva Laursen på 20 67 92 09 eller elva.laursen@mvbmail.dk.

Støt vores sponsorer – De støtter os