Badminton

Nyt fra badminton afdelingen

Velkommen til badminton i VUIF

Vinding Ungdoms-& Idrætsforenings badmintonudvalg tilbyder badmintontræning for unge nybegyndere, let øvede og øvede spillere og badminton for motionister og turneringsspillere. Sæsonen starter i august-september og slutter i marts-april. Vi afholder forskellige stævner hen over året, og informerer efter bedste evne til medlemmerne om de stævner der tilbydes i vores DGI område.

Udvalget består af en formand, en bilagsholder, en sekretær og to udvalgsmedlemmer. Badmintonudvalget ønsker at tilbyde adgang til at spille badminton, således at børn og voksne får mulighed for at spille det.

Tilmeld dig til Badminton

Tryk her og tilmeld dig 

Badminton udvalget

Informationer

Holdbeskrivelser

Familiebadminton

Tirsdage kl. 16.30-17.15

Holdet er for børn i alle aldre og deres forældre.
Her lærer vi badminton at kende gennem leg med ketchere og bolde. Spillet foregår i børnehøjde og med små stationer med øvelser som kan udføres i eget tempo. Træneren præsenterer dagens øvelser, hvorefter forældrene forventes at hjælpe de mindste børn igennem øvelserne.

Der er også plads til de større børn, der allerede kan spille badminton. Træneren vil hjælpe med vejledning og træningsøvelser.

Søskende, der ikke vil spille badminton, er altid velkomne til at benytte legelandet under træningen.

Så tag lillebror, morfar og alle de andre familiemedlemmer med til badminton og leg for alle aldre!

Motionister.

Der spilles tirsdag og torsdag aften. Her kan alle gennem Conventus leje en bane for en hel sæson. Der er både plads til single og double spillere.

Frit spil

Badminton for dem som ikke har et fast hold at spille med, eller ikke vil binde sig for en helt sæson. I tidsrummet møder man op og danner hold med ”fri-spillere”. På den måde er der altid nye udfordringer og mulighed for at lære nye venner at kende. Vi er et socialt hold hvor vi ofte drikker en sodavand eller øl sammen bagefter.

Trænere og hjælpetrænere

Familiebadminton, tirsdag kl. 16:30 – 17:15
Trænere: Anne-Sofie Abild Mortensen, Thomas Nielsen

Kontingentsatser

Familiebadminton: Børn; 250 kr. inkl. bolde og T-shirt. Forældre på holdet gratis.
Motionister: 500 kr. – medbring selv bolde

Kontingentsatserne er med forbehold for ændringer.

Hvad forventer badmintonudvalget af dig som spiller

  • At du udviser god opførsel over for dine med- og modspillere
  • At du udviser god opførsel over for trænerne
  • At du aktivt deltager i træningen
  • Hvis du tilmelder dig holdturnering, forventer vi, at du engagerer dig i dette

Hvad forventer badmintonudvalget af dig som forælder

  • At du er villig til at køre til holdturnering, hvis dit barn deltager i dette
  • At du selv koordinerer kørsel, hvis du er forhindret i at køre
  • At du udviser god opførsel og positiv engagement i kampene

Hvad kan du forvente af badmintonudvalget

  • Bolde til træning
  • Engagerede trænere og hjælpetrænere

Støt vores sponsorer – De støtter os