Vinding Ungdoms- og Idrætsforenings svømmeudvalg tilbyder svømning, motion og leg både sommer og vinter.
Om sommeren foregår aktiviteterne i Sørvad svømmebad, der uanset vejret er opvarmet til mellem 26 og 28 grader. Her undervises i svømning for børn og der er mulighed for motionssvømning og vandgymnastik for voksne.
Om vinteren foregår aktiviteterne i Vildbjerg svømmehal. Her er der masser af mulighed for sjov og leg for hele familien. Du kan benytte det store svømmebassin, varmtvandsbassin (34 grader), rutsjebane, spabad og sauna. Til voksensvømning kan du svømme selvstændigt og/eller deltage i vandgymnastik. Her kan du også benytte alle svømmehallens faciliteter.
Tlf.: 2067 9209
Mail: elva.laursen@mvbmail.dk
Tlf.: 2171 0046
Mail: jensen@finderupefterskole.dk
Tlf.: 6064 6506
Mail: chrispugdal@hotmail.com
Vi ønsker at tilbyde adgang til svømning, således at børn og voksne har mulighed for at få sig rørt i dette fantastiske element og kan blive fortrolig med det. Vi tilbyder også svømmeundervisning for børn, for på den måde kan vi være med til at øge badesikkerheden i Danmark, hvor der findes mere end 7.300 km kyststrækninger.
Vi forventer at alle der deltager i svømning under VUIF overholder lokale regler og opfører sig ansvarsfuld med respekt for andre, herunder også hjælper små som store, som måtte have brug for det i vandet.
Sikkerhed er for Vinding Ungdoms- & Idrætsforening utrolig vigtigt. Derfor er samtlige trænere og hjælpetrænere hvert år på førstehjælpekursus samt på kursus i brugen af hjertestarter – uanset alder! Dette gør, at alle vores trænere og hjælpetrænere har en mulighed for at reagere korrekt ved et uheld. Derudover skal alle trænere, der har ansvaret for et hold gå op til en årlig Livredderprøve. Først når prøven er gennemført kan træneren undervise et hold sammen med en hjælpetræner. Vi som svømmeudvalg stiller som krav at lige meget, hvilket hold, der er i svømmebadet, så skal der altid være en livredderuddannet træner som ansvarlig for holdet! Dette gør, at vi altid giver vores medlemmer den bedst tænkelig sikkerhed!
Af sikkerhedsmæssige årsager har Vinding Ungdoms- & Idrætsforening gjort følgende tiltag:
Har du yderligere spørgsmål til sikkerheden i forbindelse med svømmeaktiviteter i Vinding Ungdoms- & Idrætsforening, er du velkommen til at kontakte formand Elva Laursen på 20679209 eller elva.laursen@mvbmail.dk
© 2018 Vinding UIF
CVR: 67554612
Designed by PLICO