Vinding Ungdoms- & Idrætsforening – Syrenvej 2 – 7550 Sørvad

Kom og oplev et spændende foredrag med Anja Ringgren Lovén!!!!

Vinding Ungdoms- og Idrætsforening har lavet en aftale med Anja Ringgren Lovén om at hun kommer og holder foredrag i Sørvad. I vil komme til at opleve en unik, gribende og inspirerende foredragsaften. Anja er stifter og kvinden bag nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp i Nigeria.

Foredraget afholdes den 29. oktober 2019 i Sørvad Kultur- og Idrætscenter. Der vil være et begrænset antal pladser til salg. Når billetterne kommer til salg efter sommerferien, vil det i første omgang blive annonceret på Vinding Ungdoms- og Idrætsforenings hjemmeside og nogle dage senere på Facebook.

Link til Vinding Ungdoms- og Idrætsforenings hjemmeside:

https://vinding-uif.dk/

I dette spændende og hjertegribende foredrag hører du Anja´s imponerende historie om hvordan hun opsagde sit job og solgte alle sine ejendele for at rejse til Nigeria og redde udstødte heksebørn.

Foredraget handler om livet på børnehjemmet, at træffe valg med hjertet, om at have modet til at gå utraditionelle veje – og ikke mindst om, at gøre det man brænder for!

Anja Ringgren Lovén er født og opvokset i Frederikshavn.

Privat danner Anja par med David Emmanuel Umem, og sammen har de sønnen David Jr. Parret bor i Nigeria.

I Nigeria er Anja omgivet af bevæbnede vagter 24 timer i døgnet, og de følger med hende overalt. Anja er nemlig blevet mål for kidnapning, efter hun blev verdenskendt med redningen af Hope, en lille dreng som af lokalsamfundet var blevet udstødt, fordi de mente, han var et heksebarn.

Nigeria er et af verdens farligste lande, og på grund af den meget høje sikkerhedsrisiko frarådes alle rejser til især de sydøstlige delstater. Men danske Anja fra Frederikshavn har tabt sit hjerte til dette sted og de hekseanklagede børn, som hun kæmper for at give et bedre liv.

Såfremt du vil vide mere om Anja inden foredraget kan du se en beskrivelse af hende på nedenstående links til Wikipedia og hendes organisation DINNødhjælp. Herudover kan du se udsendelserne Anja og Heksebørnene (1 – 3) og Anjas børnehjem (1 – 3) på DR TV appen.

https://da.wikipedia.org/wiki/Anja_Ringgren_Lov%C3%A9n
https://dinnoedhjaelp.dk/anja-ringgren-loven/

Del denne side
Støt vores sponsorer - De støtter os
Tryk på logo og kom til sponsorens hjemmeside, hvis de har en.
  • Sponsoren har ingen hjemmeside.

    Sponsoren har ingen hjemmeside.

  • Sponsoren har ingen hjemmeside.
  • Sponsoren har ingen hjemmeside.
  • Sponsoren har ingen hjemmeside.

  • Sørvad Fodboldgolf

Adresse
  • Vinding Ungdoms- og Idrætsforening
  • Syrenvej 2
  • 7550 Sørvad
Kontakt
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Modtag seneste nyheder direkte i din indbakke

© 2018 Vinding UIF 

CVR: 67554612
Designed by PLICO