Vinding Ungdoms - og Idrætsforening

-hvor fritid får mening!

Sikkerhed i forbindelse med svømning

Sikkerhed er for Vinding Ungdoms- & Idrætsforening utrolig vigtigt. Derfor er samtlige trænere og hjælpetrænere hvert år på førstehjælpekursus samt på kursus i brugen af hjertestarter - uanset alder! Dette gør, at alle vores trænere og hjælpetrænere har en mulighed for at reagere korrekt ved et uheld. Derudover skal alle trænere, der har ansvaret for et hold gå op til en årlig Livredderprøve. Først når prøven er gennemført kan træneren undervise et hold sammen med en hjælpetræner. Vi som svømmeudvalg stiller som krav at lige meget, hvilket hold, der er i svømmebadet, så skal der altid være en livredderuddannet træner som ansvarlig for holdet! Dette gør, at vi altid giver vores medlemmer den bedst tænkelig sikkerhed!

Af sikkerhedsmæssige årsager har Vinding Ungdoms- & Idrætsforening gjort følgende tiltag:

- sikret at en hjertestarter er tilgængelig ved hallen, og at vores personale er uddannet i at bruge den.
- sikret at en ilt-kuffert er tilgængelig ved svømmebadet, og at vores personale er uddannet til at bruge den.
- sikret at der altid er en førstehjælpstaske til rådighed, og at vores personale er uddannet til at bruge indholdet.
- sikret at alle vores trænere og hjælpetrænere er uddannet i førstehjælp, brugen af hjertestartere samt i brugen af ilt-kufferter.
- sikret at vores svømmepersonale er trænet til altid at bevare roen og have overblikket, samt stoppe ulykker inden de sker.
- at der altid er en træner på kanten samt en hjælpetræner i vandet på alle vores hold.

Har du yderligere spørgsmål til sikkerheden i forbindelse med svømmeaktiviteter i Vinding Ungdoms- & Idrætsforening, er du velkommen til at kontakte formand, Rasmus Døj, på 40 21 11 25 eller rasmusdoej95@gmail.com.