Vinding Ungdoms - og Idrætsforening

-hvor fritid får mening!

Holdbeskrivelse - Gymnastik 2018/19

Tilmelding til alle hold under Online betaling/tilmelding

Puslingerne med far og mor 1 - 3 år

Mandag 16.30-17.30

Vil du tumle, hoppe, danse, synge, klappe, trampe, løbe, hinke, kravle og trille så er

puslingeholdet lige noget for dig, og din far/mor eller bedsteforældre.

Sammen udforsker vi en verden fyldt med lege, danse og sange. Dem blander vi

sammen med en masse spændende redskaber, bolde og musik og så får vi fantastisk

gymnastik for alle børn i alderen 1-3 år.  Hvis der er spørgsmål kontakt træneren.

Det forventes, at forældrene er omklædte i idrætstøj og deltager aktiv.

Børnenes allerbedste rollemodeller er far/mor, og der er ikke noget bedre, end når

barnet får far/mor med op på airtracken for at hoppe, løber om kap med far, osv. Jo

mere forældrene er med, jo mere får børnene ud af timerne.

 

Tons og tummel 3-4 år

Torsdag 16.30-17.30

På dette hold er det helt iorden at have far eller mor med, hvis man ikke er helt klar

til gymnastik uden dem. 

Men  HVIS  far eller mor skal være der, så skal de være med os på gulvet, så vi alle får

sved på panden og får en masse fælles oplevelser med at bruge kroppen. Vi skal lege

med redskaber,  bygge redskabsbaner, hoppe på airtrack, synge sanglege, lege med

bolde, ærteposer, faldskærm og meget mere. Vi slutter hver time af med en lille

hyggestund. 

Man må selvfølgelig også bare komme og afleverer sit barn til en sjov gymnastik time

med gang i.

Aktiviteterne er sat sammen sådan, at alle i familien får rørt sig og møder andre

familier.

Forældrenes rolle er at være sit barns hjælper. Forældrene deltager i

træningen og hjælper sit eget barn under vejledningen af instruktøren.

 

Spring kaos 1-4 kl.

Tirsdag 16.30 - 18.00

Gymnasterne lærer grundprincipper for spring på bane og trampolin.

På dette hold vil både piger og drenge lave en masse løft og pyramider, på kryds og

tværs af alder og niveau.

Det er ikke vigtigt om du kan springe i forvejen, men det er MEGET VIGTIGT at du

har lyst til at prøve de ting vi foreslår.

Så er du typen der hellere vil lave vejrmøller, end at gå...eller hellere står på hænder

end fødder....så kom og prøv vi får  det sjovt.

Husk en drikkedunk, for vi får sved på panden.

 

M/K Holdet (Voksenhold)

Tirsdag 20.00-21.30

Godt humør, sved på panden - masser af gymnastik, grundtræning og ikke mindst

socialt samvær.

 

Turboholdet 5-6 år

Onsdag 16.30-17.30

Er du en frisk dreng eller pige, som kan lide at hoppe og springe, så er dette hold

noget for dig.

Gymnasterne lærer grundprincipper for spring på bane og trampolin. Vi vil også lege

og spille boldspil.

 

Mini Rytmepiger 1.kl. til 4.kl.

Torsdag 17.30-18.30

Et rytmepige hold, for alle piger der kan lide, at bevæge sig til sej musik og lave fede

serier.

Vi skal i løbet af sæsonen, lære masser af gymnastik, samt øve små serier, som vi til

foråret til opvise med til vores årlige gymnastikopvisning

 

Rytmeholdet 5.kl til 9.kl

Torsdag 16.00-18.00

Elsker du, at bevæge dig til musik?  Vil du lave, en masse fede serier og rytmisk

gymnastik? Og vil du oven i dette, gå på et hold, hvor der er masser af plads til hygge,

grin og fællesskab :-)

Vi vil i løbet af sæsonen arbejde med hver enkelt gymnast, så man ud fra sit eget

niveau, har alle muligheder for, at forbedre sine færdigheder. - Hvad enten det er det

perfekte spagat, man gerne vil blive lidt bedre til, eller om man er helt ny i denne

verden og bare gerne vil kunne hygge dig og lave en masse rytmisk gymnastik, så vil

holdet være noget for dig!

Tag din veninde med og kom til træning, og give den max gas sammen med os andre,

til noget af det nyeste musik.

Vi vil i løbet af sæsonen have to overnatninger, samt flere ekstra træninger (primært

op mod opvisningerne i marts/april) og formentligt 3 - 4 opvisninger i foråret.

Holdet er for alle, uanset om man er øvet rytmegymnastik eller begynder, det eneste

krav vi har er, at man vægter træningerne højt, altid kommer med godt humør og

gå-på mod, og ikke mindst henstiller vi til, at alle gymnaster vægter opvisningerne i

foråret højt, da det ellers hurtigt går ud over hele holdet :-)

 

Folkedans

FOLKEDANS er for ALLE! Unge og ældre - nybegyndere og letøvede - enlige og par!

Et 7 mands orkester spiller op til dansen og nogle engagerede ledere lærer os de

gamle folkedanse.

Hvis der er behov, øves grundtrinene en halv time de første par gange, så mød op, og

få rørt både ben og lattermuskler!

Der danses ca. 1 time før og efter kaffepausen.(Kaffe + kage skal købes i centret). Så

kom og få nogle fornøjelige timer. Man behøver ikke at have danset folkedans før for

at deltage.

 

Yoga  (fra 8. kl.)

VUIF Gymnastik, Sørvad Fitness og Vind Gymnastikforening er sammen om at

tilbyde yoga. 

Yoga er for alle. I yogaen er der fokus på styrke, smidighed, balance og ro. Det giver

en stærk krop og løsner op for eventuelle spændinger og stress.

Der bruges også åndedrætsøvelser og afspænding for at opnå indre ro og øget

overskud. Yoga er en skånsom måde at træne kroppen optimalt på.

Holdbeskrivelse 2018/2019 

Vores instruktør Dorthe Hansen, er uddannet DGI yoga-instruktør. Dorthe er

fysioterapeut og også uddannet pilates-instruktør.

 

Forventninger til gymnasterne

Hvad du kan forvente af os:

Vi spænder bredt i vores tilbud indenfor gymnastik – alt lige fra mor/far-barn hold

for de yngste til voksenhold som Zumba og M/K-hold.

Gymnastiktimer hvor der indgår lege, motoriske udfordringer og god motion

svarende til alder. Alt sammen bundet sammen af god musik og mange forskellige

redskaber. 

Målet er at en gymnastiktime skal være sjov og udfordrende for alle, og at den

enkelte gymnast oplever glæde ved bevægelse og samvær med de andre på holdet.

Vi prioriterer at indkøbe nyt udstyr og redskaber til alle vores hold, så vi kan

opretholde en god standard.

Vi har et team af engagerede frivillige trænere og hjælpetrænere. Vi bestræber os

på, at kvaliteten i træningen er høj, så derfor har alle vores trænere og

hjælpetrænere været på kurser gennem DGI.

På vores børnehold er der altid mindst en voksen træner over 18 år, der har

ansvaret for holdet.

Man kan blive hjælpetræner når man går i 6. kl.

Vi indhenter børneattester på alle instruktører. Det er et krav fra DGI, som vi

naturligvis lever op til.

Der udsendes tre nyhedsbreve fra Gymnastikudvalget i løbet af en sæson. Dette

med relevante informationer og oplysninger omkring juleafslutning,

gymnastikopvisning, osv.

Hvad vi forventer af dig:

Du kommer til tiden og er omklædt til sport 

Holdbeskrivelse 2018/2019 

Du har respekt for din træner og har lyst til at samarbejde

Du medvirker til at skabe en god stemning på holdet

Du viser hensyn og er en god ven overfor de andre som går på holdet 

Du behandler redskaber og faciliteter i SKI godt

Du tilmelder dig på hjemmesiden senest efter 3. træningsgang

Du henvender dig til trænere eller gymnastikudvalg såfremt du oplever forhold, der

ikke lever op til dine forventninger, men også hvis du har gode ideer til nye tiltag i

vores fælles forening

Til dig som er forældre  – vi har erfaringer med, at gymnastiktimerne forløber

bedst, når forældre ikke er til stede i glassalen imens. Vi vil derimod meget gerne, at

I som forældre tilbyder jeres praktiske hjælp til vores trænere i forbindelse med de

tunge redskaber der skal flyttes ind og ud undervejs i timen.