Vinding Ungdoms - og Idrætsforening

-hvor fritid får mening!

Forventninger

Hvad du kan forvente af os:

Vi spænder bredt i vores tilbud indenfor gymnastik – alt lige fra mor/far-barn hold for de yngste til voksenhold som Zumba og M/K-hold.

Gymnastiktimer hvor der indgår lege, motoriske udfordringer og god motion svarende til alder. Alt sammen bundet sammen af god musik og mange forskellige redskaber.  

Målet er at en gymnastiktime skal være sjov og udfordrende for alle, og at den enkelte gymnast oplever glæde ved bevægelse og samvær med de andre på holdet.

Vi prioriterer at indkøbe nyt udstyr og redskaber til alle vores hold, så vi kan opretholde en god standard.

Vi har et team af engagerede frivillige trænere og hjælpetrænere. Vi bestræber os på, at kvaliteten i træningen er høj, så derfor har alle vores trænere og hjælpetrænere været på kurser gennem DGI.

På vores børnehold er der altid mindst en voksen træner over 18 år, der har ansvaret for holdet.

Man kan blive hjælpetræner når man går i 6. kl.

Vi indhenter børneattester på alle instruktører. Det er et krav fra DGI, som vi naturligvis lever op til.

Der udsendes tre nyhedsbreve fra Gymnastikudvalget i løbet af en sæson. Dette med relevante informationer og oplysninger omkring juleafslutning, gymnastikopvisning, osv.

Hvad vi forventer af dig:

Du kommer til tiden og er omklædt til sport        

Du har respekt for din træner og har lyst til at samarbejde

Du medvirker til at skabe en god stemning på holdet

Du viser hensyn og er en god ven overfor de andre som går på holdet  

Du behandler redskaber og faciliteter i SKI godt

Du tilmelder dig på hjemmesiden senest efter 3. træningsgang

Du henvender dig til trænere eller gymnastikudvalg såfremt du oplever forhold, der ikke lever op til dine forventninger, men også hvis du har gode ideer til nye tiltag i vores fælles forening

Til dig som er forældre – vi har erfaringer med, at gymnastiktimerne forløber bedst, når forældre ikke er til stede i glassalen imens. Vi vil derimod meget gerne, at I som forældre tilbyder jeres praktiske hjælp til vores trænere i forbindelse med de tunge redskaber der skal flyttes ind og ud undervejs i timen.